Siden jeg startede som ung purk hos den lokale organist har jeg gennem tiden modtaget undervisning hos en del forskellige klaverlærere.
Disse forskellige pianister har præget mig i forskellige retninger, og det har givet mig smag for så forskellige genrer som pop, jazz, viser og også en smule klassisk.
Klavermusik er for mig lig med livskvalitet. Derfor kommer det helt naturligt, at jeg hver dag lader fingrene løbe hen over tangenterne. Det er slet ikke nødvendigt at skemalægge tiden ved klaveret – det kommer helt af sig selv – og bidrager til, at dagen bliver lidt sjovere, lysere og mere melodisk.
På samme måde vil din fest blive “løftet”, hvis I vælger mig som pianist til jeres fest.